Musikskab i Kalundborg 24/25
I musikskab Kalundborg vil 3. klasserne få besøg af underviserne Vivi Runge, Jacob Bacharach og Bellis Larsen fra Musisk Skole. De klasser som skal have musikskab på en onsdag får besøg af Vivi og Bellis, og om fredag får klasserne besøg af Jacob og Bellis.
Læringsmål
Musikskab er udviklet til musikfaget i 3.klasse og har som læringsmål, at eleven:
- Får erfaringer med at bruge instrumenter, krop og stemme som musisk udtrykskilde
- Får erfaringer med at være kunstnerisk skabende med musikken
- Får erfaringer med at tale om musikken og dens anvendelsesmuligheder
- Får erfaringer med at improvisere og imitere små rytmer og melodier
- Får erfaringer med i fællesskab at spille og skabe musik
Musikalsk skaben
- Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter
Komposition
- Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug.
- Eleven har viden om stemmens udtryksmuligheder i rytme og sprog
Improvisation
- Eleven kan udføre enkle improvisationer med instrumenter.
Indhold
Musikskab i Kalundborg ledes af underviserne Vivi, Jacob og Bellis. Der tages udgangspunkt i skabende musiske processer, og vi undersøger, hvordan forskellige instrumenter samt vores stemme og krop kan bruges til at lave musik. Her handler det ikke om at være meget dygtig til at spille på et instrument, men derimod om at se muligheder og bruge sin fantasi til at skabe rytmer og melodier.
De skabende musiske processer finder sted indenfor definerede rammer, f.eks. i forbindelse med sang- og rytmelege med improvisatoriske elementer. Eleverne skal spille på instrumenter, synge og klappe osv., og de bliver trænet i rytmisk bevidsthed, koordination og sammenspil som grundlag for kreativ musisk skaben.
Undervisningen består af tre dele. Vi starter med en fælles opvarmning bestående af lege og øvelser, hvor eleverne bliver trænet i rytmisk bevidsthed, koordination og sammenspil gennem bevægelse, spil, sang og klap m.m.
I workshoppens anden del skal eleverne bruge deres fantasi, viden om musikinstrumenter samt fingersnilde, når de skal bygge deres egne instrumenter.
Til sidst danner vi i fællesskab et orkester, som under ledelse af en dirigent skaber fantasifulde lydlandskaber.
Forberedende workshop
For at styrke samarbejdet mellem musiklærer og musikunderviserne fra Musisk skole i Kalundborg skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i musikforløbet.
Workshoppen er udover forberedelse til musikforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kreative læreprocesser med udgangspunkt i musikken.
Den forberedende workshop afholdes den 14. august 2024 kl. 8.30-11.30
Sted: Musisk Skole, Skovbrynet 55 i Kalundborg.
Tidsplan skoleåret 24/25
Hver klasse arbejder en dag à 4 lektioner på egen skole fra 1. -4. lektion eller de første 3 timer à 60 minutter.
Bregninge-Bjergsted Friskole
3. kl. Fredag d. 23-08-2024
Hvidebækskolen
3. kl. Onsdag d. 28-08-2024
Buerup Skole
3. kl. Fredag d. 30-08-2024
Gørlev Skole
3. kl. Onsdag d. 04-09-2024
Firhøjskolen + Sejerø Skole (foregår på Firhøjskolen)
3. kl. Fredag d. 06-09-2024
Højbo Friskole
3. kl. Onsdag d. 11-09-2024
Ørslev Skole
3. kl. Fredag d. 13-09-2024
Høng Privatskole
3. kl. Onsdag d. 18-09-2024
Høng Skole
3.a Fredag d. 20-09-2024
3.b Onsdag d. 25-09-2024
Nyrupskolen
3.a. Fredag d. 02-10-2024
3.b. Onsdag d. 04-10-2024
Rørby Skole
3. kl. Fredag d. 27-09-2024
Svallerup Skole
3. kl. Onsdag d. 09-10-2024
Kalundborg Friskole
3. kl. Fredag d. 23-10-2024
Kirke Helsinge Skole
3. kl. Fredag d. 25-10-2024
Tømmerup Skole
3. kl. Onsdag d. 30-10-2024
Vinde Helsinge Skole
3. kl. Fredag d. 01-11-2024
Rynkevangskolen
3. kl. Onsdag d. 06-11-2024
Årby Skole
3. kl. Fredag d. 08-11-2024
Tømmerup Friskole
3. kl. Onsdag d. 13-11-2024
Skolen på Herredsåsen
3.a Fredag d. 15-11-2024
3.b Onsdag d. 20-11-2024
Svebølle Skole
3.a Fredag d. 22-11-2024
Friskolen i Ubby
3. kl. Onsdag d. 27-11-2024
Sigrid Undset Specialskole
3. kl. Fredag d. 29-11-2024
Evaluering
Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor lærerne opfordres til at evaluere deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.